Danmarks Slavehandel - et afsluttet kapitel i Verdenshistorien?

Sted

Nationalmuseet
Ny Vestergade 10
1471
Kbh K

Pris

900,00 kr.

Dato & TID

At Danmark har været en slavehandlernation er en del af vores historie. Det må vi forholde os til og lære af.
Klassetrin
Bydel

I forløbet om den transatlantiske slavehandel vil vi både igennem fakta om Danmarks slavehandel og empati prøve at forstå, hvordan den racisme og forskelsbehandling, koloniseringen og slavehandlen bygger på, blev mulig.
Eleverne får indblik i danskernes syn på de slavegjorte i kolonitiden.
Vi starter i museets etnografiske samling, hvor vi snakker om menneskesyn, og bevæger os efterfølgende over i udstillingen: ”Stemmer fra kolonierne”, hvor vi møder og interagerer med genstande og skæbnefortællinger fra flere forskellige slavegjorte. Vi slutter af i Prinsens Palæ – en del af museet, der er bygget på midler tjent i kolonitiden – og perspektiverer det lærte til nutiden med en diskussion om, hvorvidt vi som danskere stadig har et ansvar overfor de steder, hvor vi har haft kolonier.
Undervisningsforløbet underbygger at eleverne kan:
• redegøre for fakta om slavehandlen
• diskutere forholdene for de slavegjorte, formodede følelsesliv og manglende handlemuligheder
• reflektere over, om slavehandlen er et afsluttet kapitel i verdenshistorien

Målgruppe: 6.-10. klasse
Varighed: 1,5 time
Max antal deltagere: 28

ONLINE BOOKING