Tøjindsamling og genbrugstøj - sådan fungerer det!
Trasborg er skandinaviens førende firma indenfor genbrugstøj
Arrangør:Trasborg
Klassetrin:
Pris:
Gratis
Praktiske informationer:
Trasborg har været på banen i mere end 100 år og vi må indrømme, at danskerne har aldrig været så gode som nu til at donere aflagt tøj til genbrug. Det er også det mest miljørigtige for når andre mennesker kan få glæde af tøjet, forlænger det tøjets levetid. Til gengæld er kvaliteten af det indsamlede tøj faldet med årene og det betyder, at det er blevet sværere for os at sælge tøjet videre til genbrug. Tøj i dårlig kvalitet risikerer istedet at blive sorteret fra som affald og det er vi kede af for afbrænding af tøj udleder CO2, som bidrager til global opvarmning. Når du er på besøg hos Trasborg vil vi fortælle dig lidt om firmaets historie, om dengang det handlede om at indsamle pudseklude, uld og dyner til genanvendelse og en mindre mængde tøj til genbrug - til i dag, hvor modeindustrien overdænger markedet med billige tøjtilbud i dårlig kvalitet, der alt for hurtigt ender i vores sorteringshal. Herefter giver vi rundvisning i sorteringshallen. Her skal du se dynger af indsamlet tøj. Du møder sorteringspersonalet, der omhyggeligt sorterer tøjet i bunker af jeans, bælter, sko og undertøj og mange flere. Tøjmængderne er overvældende, men tænk på, det er blot et øjebliksbillede for dig, mens du er på besøg. Hos Trasborg er det dagligdag og hver dag skal vi tage stilling til hvad der skal stilles op med bunkerne af indsamlet tøj, hvor kun noget af tøjet egner sig til genbrug. Det skal du opleve hos Trasborg ➤ Introduktion til Trasborg. ➤ 100 år med indsamling og genbrugstøj. ➤ Hvad sker der med det indsamlede tøj? ➤ Hvad skal man som forbruger være opmærksom på? ➤ Hvordan kan vi donere bedre? ➤ Rundvisning i sorteringshallen. ➤ Quiz. ➤ Opsamling og afrunding. Det anbefales, at eleven er blevet præsenteret for følgende emner inden besøget: • Eleven er blevet præsenteret for fotosyntesen. • Eleven har kendskab til konsekvenser ved afbrænding og nedbrydning (CO2 udledning og global opvarmning). • Eleven er blevet præsenteret for cirkulær økonomi. Inspiration til opfølgning og diskussion efter besøget • Emnedag/uge om affald og fraktioner. • Forskel på genbrug og genanvendelse. • Hvilke fraktioner kan genanvendes? • Hvilke fraktioner kan genbruges? • Hvad sker der, når småt brændbart bliver afskaffet? • Hvordan kan tøjet komme til at holde længere? • Hvordan er vores forbrug, hvad bruger vi penge på? • Tingenes værdi – er billige ting mindre værd for os?

Tidspunkt:

Tirsdag 9. april 2019 til Søndag 20. juni 2021
Sted:
Trasborg
Kuldyssen 7-9
2630
Taastrup
Information og booking:
Du og din klasse er inviteret på besøg hos Trasborg - Skandinaviens førende firma indenfor genbrugstøj. Trasborg indsamler tøj fra tøjcontainere - kom og se hvordan vi håndterer det indsamlede tøj.