STEM: 3D print: fra idé til virkelighed
3D print: fra idé til virkelighed  billede
Klassetrin:
Pris:
Gratis for københavnske folkeskoler
Praktiske informationer:
Eleverne lærer i dette forløb at designe digitalt for at skabe et fysisk produkt. De arbejder med at lave præcise designs og tegninger i onlineprogrammet TinkerCAD, som også kan bruges hjemme på skolen, og at forudse, hvordan designet kommer til at se ud i ’det fysiske’ rum, når det printes på 3D-printeren. Udover en introduktion til teknologien får eleverne en designudfordring at løse, og de skal efterfølgende argumentere for deres designvalg, før designs bliver udvalgt og printet. Forløbet kan tilpasses alle niveauer fra begynder til øvet. Faglige mål: Dette forløb berører primært kompetencemål i Håndværk og Design og Teknologiforståelse, men kan rettes mod matematik. Håndværk og Design: Primære kompetenceområder: ”Design”, men berører også ”forarbejdning” og ”materialer”. Teknologiforståelse: "Digital design og designprocesser" Mål: - Eleverne lærer at gennemgå en designproces fra digitalt design til fysisk produkt. - Eleverne får kendskab til en digital produktionsteknologi og dens muligheder. - Eleverne får kendskab til en moderne produktionsteknologis muligheder nu og i fremtiden. STEMkbh: Dette forløb er en del af STEMkbh, der er din sikkerhed for et kvalitetsforløb inden for STEM-området. STEM står for Science (naturfag/naturvidenskab), Technology, Engineering (ingeniørens arbejdsmetode) og Math. Forløbet understøtter inden for STEM: - Technology: Eleverne arbejder med avanceret teknologi - Engineering: Eleverne arbejder systematisk fra idé til færdigt produkt med henblik på slutbrugeren. Praksisfaglighed: Forløbet egner sig til at arbejde med praksisfaglighed og samle observationer til UPV. Forløbet varer typisk fra 9:00 til ca. 13:00, men dette kan tilpasses efter aftale. BUFX har computere og udstyr. Medbring madpakke.

Tidspunkt:

Mandag 3. september 2018 til Fredag 28. juni 2019
Sted:
BUF X, 3. sal i Valby Kulturhus
Valgårdsvej 4
2500
Valby
Information og booking:
Lær at designe til 3D-print – en moderne produktionsteknologi.