Salaam filmfestival viser I solsortens land i Cinemateket
Still fra filmen "I solsortens land"
Klassetrin:
Pris:
Betaling
Praktiske informationer:
Salaam filmfestival besøger cinemateket og viser den tankevækkende spillefilm I solsortens land. Fahrijes mand er forsvundet, ligesom så mange andre efter krigen i Kosovo i 1998-99. For at forsørge sine børn, vover hun at gå imod de mandsdominerede samfundsnormer og begynder at producere ajvar – pasta af peberfrugt – til at sælge i supermarkedet. Fahrije og hendes få allierede møder hård modstand og fordømmelse fra både mænd og kvinder, bl.a. fra hendes egen svigerfar, som styrer husstanden fra sin kørestol. Men ufortrødent vokser virksomheden sig større og giver flere kvinder muligheden for at arbejde. Hvorfor må kvinder nogle steder i verden ikke tjene penge eller køre bil? Hvad gør man som kvinde, når manden i huset er væk, men man ikke selv må arbejde for sin familie? Salaams oplægsholder taler om social undertrykkelse, samfundets forventninger, og hvad risikoen er ved at bryde normerne.

Tidspunkt:

Fredag 25. november 2022
Sted:
Cinemateket
Gothersgade 55
1123
København K
Information og booking:
Med film og oplæg inviterer Salaam Filmfestival din klasse og dig ind i biografen til en personlig samtale om filmens temaer. Det koster kun 20 kr. pr. person.