PixiForestilling - Teaterfuglene
PixiForestilling - Teaterfuglene
Klassetrin:
Pris:
Gratis for københavnske folkeskoler
Praktiske informationer:
I foråret 2023 udklækkes en helt ny fortælling for de mindste teatergængere. Teaterchef og -instruktør Kasper Holten har skrevet en helt ny PixiForestilling, som giver børn en sjov og uhøjtidelig introduktion til teatrets klassiske kunstarter; opera, skuespil, ballet og koncert. Teaterfuglene er en forestilling i miniformat lavet og fortalt til børn med sange og musikalske uddrag fra kendte musikalske værker, men som har fået ny tekst. I forestillingen møder vi en flok utilpassede fugle, som altid kommer galt afsted ude i virkeligheden. Men da de en dag mødes på Det Kongelige Teater finder de den rede, de altid har søgt efter: Her bliver der klappet, når de larmer, synger og flyver, og her er der plads til deres store dramaer. Giv dine elever deres måske første møde med både opera, skuespil, ballet og koncert i denne fornøjelige forestilling for de små. TIDSPUNKT: Forestillingerne spiller kl. 10 og kl. 12. Der er åbent en halv time før med mulighed for at indtage 10-mad eller madpakker på gulvet i foyeren ved Takkelloftet ved jeres klasses anviste garderobestativ.

Tidspunkt:

Torsdag 16. marts 2023 til Torsdag 30. marts 2023
Sted:
Operaen (Takkelloftet)
Ekvipagemestervej 10
1438
Købehavn K
Information og booking:
Tag dine elever med og oplev en helt nyskrevet og finurlig PixiForestilling af Teaterinstruktør og -chef Kasper Holten.