Film og entré: Rummet tur-retur
Filmoplevelser i Planetariums Kuppelsal
Arrangør:Planetarium
Pris:
Medfinansieret af Åben Fritid
Praktiske informationer:
Den ikoniske Planetariekuppel løfter de besøgende ud på en rejse i det fascinerende univers, hvor de blandt andet kan støde på rumskrot eller besøge vores solsystems planeter med NASAs rumsonder. I kuplen kan gæsterne opleve film, der lyser lærredet op af ægte billeder sendt hjem til Jorden fra rumsonder, og som fortæller om Jordens skabelse, rummets forunderlige lys, sorte huller, rumtid og meget mere. Tilbuddet inkluderer entré til vores udstillinger, der gennem interaktive og sanselige udstillinger komplimenterer filmoplevelsen ved at de besøgende kan gå på opdagelse i blandt andet stjerners dannelse og liv, grundstoffernes oprindelse og livets opskrift. Udstillingerne byder også på en ægte månesten, og de besøgende kan røre ved meteoritter, som er dannet i kæmpestjerners kerne. Fritids- og Juniorklubber samt UngeVærk kan alle hverdage frit vælge blandt vores film inden for de angivne tidsrum for målgrupperne. På ugentlig basis vil de kunne vælge mellem 8-10 forskellige film, som alle sammen er relateret til rummet og rumfart. En oversigt over vores nuværende film kan findes på https://planetarium.dk/aktuelle-forestillinger/. Vi lancerer nye film cirka to gange årligt. Åben Fritid betaler 50% af forløbets samlede pris, og Fritidscenteret betaler dermed den resterende del på 37,50 kr. per person. Åben Fritid er ansvarlig for opkrævning fra Fritidscenteret og betaling af leverandør.

Tidspunkt:

Tirsdag 17. maj 2022 til Fredag 30. december 2022
Sted:
Planetarium
Gammel Kongevej 10
1610
København V
Information og booking:
I Planetariekuplen kan I opleve film om blandt andet Jordens skabelse, rummets forunderlige lys, sorte huller og rumtid samt se ægte billeder sendt hjem til Jorden fra NASAs rumsonder.