EKSTREMT DEMOKRATISK - GRATIS forestilling & digitalt dialogværktøj om ekstremisme
EKSTREMT DEMOKRATISK
Arrangør:C:NTACT
Klassetrin:
Pris:
Gratis for københavnske folkeskoler
Praktiske informationer:
I en tid hvor vi møder ekstreme udsagn alle vegne, fra højeste politiske niveau til både åbne og lukkede online fora, er det én af folkeskolens opgaver at klæde eleverne på til at navigere i disse udsagn. EKSTREMT DEMOKRATISK er en sjov og interaktiv måde at få eleverne til at forholde sig til grænserne for politiske udsagn. Om EKSTREMT DEMOKRATISK Tilbuddet består af to dele: en forestilling med personlige fortællinger med tilhørende dialogworkshop og et digitalt dialogværktøj om ekstremisme. Dialogværktøjet består af en række særligt producerede ”YouTube”-videoer, hvor tilsyneladende helt almindelige unge fremsætter ekstreme udsagn forklædt som hverdagssnak. Videoerne indeholder islamistiske over anarkistisk venstreorienterede til ekstremt højreorienterede udsagn, men ikke alle udsagn er ekstreme. Eleverne skal derfor ved hjælp af videoerne, tilhørende tekst, opgaver og Hassan, Yasmina, og Dan the Man, tegneserieværterne fra GIGIS diskutere og analysere budskaberne. Videoerne kan bruges tværfagligt i fagene dansk, samfundsfag, historie, engelsk og kristendomskundskab. Praktisk info og betingelser: EKSTREMT DEMOKRATISK er et samlet undervisningstilbud med forestilling, dialogworkshop og digitalt dialogværktøj henvendt elever i udskolingen, på ungdomsuddannelser, erhvervsuddannelser o.lign. Undervisningstilbuddet udbydes gratis i begrænset omfang til skoler i Københavns Kommune. Ved booking af EKSTREMT DEMOKRATISK forpligter skolen/læreren sig på også at bruge det tilhørende dialogværktøj efterfølgende, samt giver samtykke til, at der udføres evaluering på elevernes udbytte via spørgeskemaer, som eleverne udfylder selv. Evaluering forgår ved ekstern evaluator, hvorfor dato herfor aftales mellem lærer og evaluator. For booking eller mere information kontakt projektleder Mary på Mary@contact.dk

Tidspunkt:

Onsdag 21. august 2019
Sted:
Finder sted på skolen
Information og booking:
Kan dine elever analysere og gennemskue ekstreme udsagn? Rust dem til at gennemskue radikale og ekstreme udsagn, når de støder på dem online, såvel som offline med dette dialogværktøj.