Ballet - Breakfast med Bournonville
Ballet - Breakfast med Bournonville
Klassetrin:
Pris:
Gratis for københavnske folkeskoler
Praktiske informationer:
Teatrets unge dansere har gjort det igen! Kompagni B´s dansere har skabt deres helt egen forestilling fuld af energi og kreativitet, hvor de går tæt på nogle af de emner, som optager dem som teenagers. Denne sæsons Breakfast med Bournonville er en helt ny forestilling. Kompagni B's dansere har skabt en forestilling, som tager fat i temaer, de føler har relevans for teenagers i Danmark. Med klassiske balletter og Kompagni B's egen moderne koreografi, griber danserne fat i spørgsmål, som optager dem lige her og nu. Breakfast med Bournonville åbner teatret op for en ny generation af publikum, og er designet specielt til 7., 8. og 9. klasser. Bemærk at billetter til denne forestilling er gratis men kun kan bookes af skoler og uddannelsesinstitutioner. Læs mere om, hvordan du bestiller skolebilletter her. Kompagni B består af dansere ml. 13-15 år fra Det Kongelige Teaters Balletskole. Formålet med Kompagni B's arbejde er at åbne den klassiske kunst og tilbyde rum for refleksion og sansning, i øjenhøjde med elevernes alder. Eleverne opnår viden om ballet som kunstform og stilart. Forestillingen taler ind i læringsmål for fagene håndværk og design, dansk, idræt og historie. Kompagni B glæder sig til at indtage Gamle Scene og se alle deres jævnaldrende kammerater i salen til en produktion fyldt med tekst, trin, video og musik.

Tidspunkt:

Fredag 9. december 2022 til Torsdag 15. december 2022
Sted:
Det Kongelige Teater (Gamle Scene)
Kongens Nytorv 9
1050
København K
Information og booking:
Det Kongelige Teaters Kompagni B er tilbage med en helt ny forestilling specielt designet af og til teenagere.