Bæredygtig Madskole
Bæredygtig Madskole
Arrangør:Karoline Trier
Klassetrin:
Pris:
Gratis for københavnske folkeskoler
Praktiske informationer:
Med et forløb på Madskolen Karoline Trier får I en hel dag i køkkenet med fokus på Bæredygtighed. Forløbet har til formål at styrke elevernes madlavningskompetencer samt øge deres viden om råvarer, bæredygtighed og gode køkkenteknikker. Grundlæggende handler undervisningsforløbet om, at klæde eleverne på til at kunne navigere i en mangfoldig madverden, hvor det er en nødvendighed at kunne træffe kritiske valg, når det kommer til råvarer. Undervisningen bidrager til elevernes forståelse for mad og måltider gennem en undersøgende og eksperimenterende tilgang. Dagen starter med en introduktion til bæredygtighed samt dagens tema, herunder en introduktion til sæsonens råvarer samt økologi. Temaet vil typisk være én råvare, som bliver omdrejningspunktet for dagen i køkkenet. Eleverne vil således opnå viden om den konkrete råvare, samtidig med at de vil opnå hands-on erfaring med at udnytte råvaren på forskellige måder. Derved indgår emner som madspild, køkkenkompetencer og bæredygtighed. Klassen inddeles i grupper og hver gruppe arbejder med én eller flere retter ud fra dagens tema. Vi gennemgår løbende tilberedningsmetoder og køkkenteknikker og bliver fortrolige med køkkenets arbejdsgange. Dagen afsluttes med præsentationer af maden, fællesspisning og opsamling på dagen. Vi vil desuden komme til at arbejde med teoretiske opgaver og øvelser samt spil og lege omhandlende bæredygtighed. Hvis forløbet giver anledning til spørgsmål, er I velkomne til at kontakte Camilla Secher på tlf. 78707501 eller på mail: booking@karolinetrier.dk

Tidspunkt:

Mandag 8. august 2022 til Fredag 23. juni 2023
Sted:
Madskolen Karoline Trier
Frederikssundsvej 274 D
2700
København (Brønshøj)
Information og booking:
På Madskolen sætter vi fokus på Bæredygtighed i forhold til mad og måltider. Eleverne tilbereder et bæredygtigt måltid med fokus på sæsonens økologiske råvarer samt madspild.