Artikel

Vild med håndbold?

Gratis adgang for alle børn og unge under 18 år til VM i Herrehåndbolds President’s Cup samt en kæmpe aktivitetszone.

De danske Håndboldherrer drager vestpå for at kæmpe for Danmarks ære i Herning. Men det betyder ikke, at alle fra Sjælland og Øerne går glip af en masse god håndbold!  Foruden chancen for at se en indledende runde, så får alle børnefamilier nu en unik mulighed for at tage sine børn gratis med til VM i Herrehåndbolds store afskedsfest i Royal Arena lørdag d. 19/01 og søndag d. 20/01. Hvis de unge gerne vil afsted uden forældre, så er det muligt at hente billetter uden krav om køb af voksenbillet.

Alle ledsagende voksne kan købe billetter med 90% rabat til kun 25 kr. stykket + gebyr. Billetterne giver adgang til 4 underholdende håndboldkampe (kl. 13.00, 15.30, 18.00 og 20.30). Foruden disse fire håndboldkampe giver billetterne også adgang til en kæmpe aktivitetszone, hvor alle kan prøve kræfter med håndboldens 10 kamp: Kan du løbe hurtigere end Casper U. Mortensen? Hoppe højere end Landin? Kaste hårdere eller mere præcist end Mikkel Hansen? Kom og test dig selv af!

Der trækkes lod om fede præmier blandt alle deltagere, men der er selvfølgelig også flotte præmier til de deltagere, der klarer sig bedst. Det hele skal jo ikke handle om håndbold, så vi tilbyder også en række andre gratis aktiviteter bl.a. Laser Game og Bumperball. Til de yngste oprettes en tegnestation, hvor de kan farvelægge flotte landsholdstrøjer. Foruden alle ovenstående håndboldkampe og aktiviteter findes en række boder med lækker mad og drikke i aktivitetszonen. Alt i alt er der lagt op til en fantastisk lørdag eller søndag i Royal Arena for hele familien!

Find billetter til d. 19. januar 2019 her.

Find billetter til d. 20 januar 2019 her.

Ved spørgsmål vedrørende køb af billetter kan Ticketmaster kontaktes på 70 15 65 65 – for andre spørgsmål og yderligere information om tilbuddet kan Dansk Håndbold Forbund kontaktes på jh@dhf.dk.