Artikel

Edison: Gratis landsdækkende opfinderkonkurrence for elever i 6. og 7. klasse

Projekt Edison er en sjov og lærerig opfinderkonkurrence for elever i 6. og 7. klasse, hvor eleverne gennemgår en innovativ læringsproces. Du kan læse mere og tilmelde dig her.

Projekt Edison er en landsdækkende opfinderkonkurrence for elever i 6. og 7. klasse. Under et længere forløb vil eleverne stifte bekendtskab med koncept- og produktudvikling i både teori og praksis. Målet er, at hver gruppe fremstiller et produkt, hvilket de senere skal fremvise på en større messe.

Formålet med Edison er at give eleverne muligheden for at deltage i en innovativ læringsproces tidligt i deres skoleforløb, og muligvis vække en interesse for entreprenørskab og iværksætteri. Undervisningen foregår tværfagligt, og eleverne får mulighed for at arbejde selvstændigt samt udfolde sig kreativt. Elever, der deltager i Edison, vil skulle arbejde under et bredt nationalt tema fastsat af Fonden for Entreprenørskab, i samarbejde med en arbejdsgruppe fra de deltagende kommuner. Eleverne skal deltage i en ét-dags elevcamp, hvor de vil få nogle værktøjer til at idégenerere, vurdere og præsentere. Campen giver et godt afsæt til den efterfølgende projektperiode, hvor de skal arbejde med deres idé hjemme på skolen. I løbet af efteråret skal eleverne arbejde med produktudvikling, præsentationsteknik, visualisering og markedspotentiale som forberedelse til lokalmesserne, og den store messe i november, hvor de skal fremvise deres endelige produkt for forældre, undervisere, og dommere.

Forventet tidsforbrug:

  • Lærercamp: 1 dag.
  • Undervisning på skolen: Op til den enkelte skole.
  • Lokalfinale: 1 dag.
  • Landsfinale til Danish Entrepreneurship Award (FRIVILLIGT): 1 dag.

Konkurrencens forløb

  • August: Der afholdes lærercamp d. 31/8 fra 08:30-15:30 på Sankt Annæ. Her vil lærerne få en introduktion til entreprenørskabsundervisning, samt information om projektforløbet. Vi sigter imod at give lærerne nye kompetencer inden for innovation og produktudvikling, som de kan tage med sig og bruge i undervisningen.
  • September-oktober: I løbet af efteråret skal eleverne arbejde med deres idé og videreudvikle den til et produkt (model, etc). Det er op til skolen selv, hvor meget tid man vil dedikere til dette. 
  • November: I november afholdes lokalmesserne, hvor eleverne aktivt skal præsentere deres idé for dommere, undervisere og forældre. Forventet dato: Enten d. 1, 2 eller 3 november på Skolen på Islandsbrygge.

De der bliver bedømt bedst, går videre til landsfinalen, som afholdes i forbindelse med Danish Entrepreneurship Awards d. 16 november 2017. 

Det praktiske

  • Tilmeldingsfrist: 30 Juni 2017.
  • Tilmelding: Send en mail til dennisshik@ffe-ye.dk for yderligere information.
  • Pris: Gratis.

​​Du kan læse mere om projekt edison her.